Untitled Document
                          
  
  
  
  
  
  
  
  
  
 
tekst

Evaluering af Sundhedsuge 2009

Tilbagemeldingerne fra de enkelte arrangementer, samt resultatet af Borger- og Virksomhedspanel undersøgelsen, fortæller os at der var en generel tilfredshed med Sundhedsugen.
 

Med hensyn til evaluering af aktiviteterne svarer 77 % enten ”fremragende” eller ”vældig godt”. 21 % svarer ”godt”.
 

Der er ligeledes generel tilfredshed med Sundhedsavisen. I Borgerpanelundersøgelsen opgiver 20 % dog ikke at have modtaget den, 39 % ved ikke. 58 % har læst dele af avisen og 36 % har læst hele avisen.
 

Lokale institutioner og foreninger som bla. Seniorgården i Tarm, Skjern Løbeklub, Videbæk Styrkesport, Herborg Ungdomsforening, Skjern Å og Kajak klub, Skjern Seniorcenter, fik alle nye medlemmer via deres aktiviteter i Sundhedsugen.
 

Tarm Apotek havde 41 personer til sundhedstjek.
 

Internt blev der til personalet i Ringkøbing-Skjern kommune solgt 1.608 skridttællere.
 

En del skoler, daginstitutioner og bibliotekerne giver meget positive tilbagemeldinger om deres aktiviteter i Sundhedsugen.

Sundhedsuge 2009 blev omtalt i Radio Ringkøbing og Klitholm. TV Midt Vest. Dagbladet Ringkøbing-Skjern samt ugeaviserne Ringkøbing og Videbæk.
 

Uge 17 er som Sundhedsuge blevet lagt ind i flere institutioners og skolers årsplan.

Ifølge Borger- og Virksomhedsundersøgelsen ser borgerne gerne flere sundhedsordninger på arbejdspladsen. Kun 32 % syntes de er tilstrækkelige. Til sammenligning svarer 52 % af virksomhederne, at de mener, at sundhedsordningerne er tilstrækkelige.


Læs hele borgerpanelets evaluering


Læs hele virksomhedspanelets evaluering