Untitled Document
                          
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
 

Læringsforløb for borgere med en kronisk hjertesygdom

Sundhedscenter Vest tilbyder læring-og mestringsforløb for borgere med en kronisk hjertesygdom.

At leve med en hjertesygdom er en stor udfordring, for både den enkelte og for familien.

På læringsforløbet får du redskaber og færdigheder til at lære at leve med en kronisk sygdom.

 

Målet med forløbet er:

*     at fokusere på dine ressourcer og finde redskaber, til at mestre hverdagslivet med en kronisk hjertesygdom.

*    at øge og vedligeholde det fysiske funktionsniveau.

*     at blive i stand til at vedligeholde træningen på egen hånd.

*     at fremme evner og lyst til at skabe forandringer.

*     at øge livskvaliteten og få inspiration til et sundere liv.

Målgruppen:

Borgere med en kronisk hjertesygdom der:

*     er motiveret til at fastholde livsstilsændringer.

*     har brug for redskaber til håndtering af hverdagslivet.

*     er i stand til at træne selvstændigt efter et tilrettelagt program.

*     er vurderet hjertemæssis stabil af egen læge.

 

Der trænes på hold og individuelt. Hver gang er der fysisk træning, så pulsen øges og den fysiske form vedligeholdes. De første gange instrueres og vejledes du af en fysioterapeut, men træningen foregår også som selvstændig træning. Træningen foregår både inde og ude i naturen.

Gennem forløbet vil du blive introduceret til forskellige muligheder for daglig motion og få idéer til, hvordan du fortsætter og vedligeholder træningen fremover.

Efter træningen vil der på nogle dage være café.

 

Henvisning til Sundhedscenter Vest via MedCom blanketten "hospitalshenvisning" til lokationsnr. 57 90 00 13 82 292
 

eller  via blanketten: Sundhedscenter Vest henvisning til fax nr. 97 37 69 66 eller pr. telefon 99 74 19 12 

 
Borgeren kontaktes senest 14 dage efter henvisningen er modtaget, med henblik på en afklarende samtale.