Ringkøbing-Skjern Kommune.
Sundhedscenter Vest 2010.
Hvilken opgave har vi i kommunen?
Siden 2007 har kommunerne haft et større ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse. Herunder ligger ansvaret for den patientrettede forebyggelse, som er en delt opgave mellem Regionen og kommunerne. Den patientrettede forebyggelse retter sig mod personer, som allerede er i kontakt med sundhedsvæsenet og skal modvirke, at sygdom udvikler sig og ligeledes begrænse eller udskyde komplikationer.